fredag, juni 01, 2012

Torsdag: Stjernestøv og strandsand

Hollywood Boulevard er svær at betræde det første stykke vej, for man går og kigger ned i jorden hele tiden for at se, hvilke stjerner man træder på, og når dem der kommer imod een også går sådan, så har vi balladen. Udenfor "The Chinese Theater" stod selveste Darth Vader og hyggesnakkede med folk, indtil han måtte smide masken. Inden under stod en meget svedende sort ung mand. Det tog lidt af magien væk, men pyt med det, for nu var der alle hånd og fod aftrykkene og vi kunne gå i stjernernes fodspor. Andrea passer sko med Nikolas Cage, Jack Lemmon satte sit spor på min fødselsdag og Sean Connery var en af de få der havde taget sko og strømper af. Aftryk af stilethæle ser fjollede ud i cement!!! Vi havde nu befundet os i LA i 24 timer uden at møde en kendt, det måtte vi gøre noget ved. Løsningen hed "Madame Tussaud". Der mødte vi dem alle, selv dem, der er døde.  Figurerne var udstillet så man kunne stille sig ved siden af og så tage billeder. De fleste af dem var så livagtige at vi var nødt til at prikke til dem. Efter byen drev varmen os ud til Venice Beach, hvor der var et leben af boder med souvenirs, mad og medicinske pot-boder. Styrketrænende muskelbundter (dette er en overdrivelse: der var kun en, som holdt pause), mini tennisbaner, skaterbane, cykler på stierne og masser af spøjse mennesker. Vi kæmpede og gennem sandmasserne og nåede endelig havet og fik dyppet tæerne i Stillehavet. Andrea gad ikke tage skoene af, men jeg tror det er for at have en god undskyldning for at tage tilbage hertil, Mikkel siger at det skal man nemlig prøve..:-) PS: husk aldrig mere K F C!!!!