onsdag, juni 06, 2012

Søndag: Næsen hjemad

Efter morgenmaden skulle vi lige have den sidste sightseeing med. Mikkel kendte et kinesisk supermarked i Bilka-størrelse, som han syntes vi skulle se, så afsted det gik.

Kinesere er ikke særlig høje, så som 3 kæmper gik vi rundt i de lange gange og osede de mange særprægede fødevarer. Grøntsagsafdelingen var fyldt af mærkelige  sager og det var rart at se en champignon og en agurk indimellem. I fiskeafdelingen var der store akvarier med levende fisk. I et af dem var der torsk i bunke (bur-torsk?), det var fiskeplageri.

Så gik turen til indkøbscentret for at besøge AppleStore. Rasmus' iPad havde problemer med mikrofonen. Der var lige åbnet og alligevel var butikken som en myretue. Vi blev henvist til Genius-desk, hvor en flink mand undersøgte sagen. Dommen var at iPad'en skulle udskiftes, og da der stadig var 12 dage tilbage af garantien kunne vi bare få en ny - vi skulle bare lige sørge for en back-up inden. Heldig har man lov at være ind imellem!!

Så rundt i mall'en. I midten af gangarealet kunne man få ordnet øjenbryn, sidde i massagestole, hvis der var kø hos den kinesiske massør eller købe sig en gang solceller til taget.

På vej tilbage kørte vi igennem en gade, hvor stilen var meget europæisk, specielt lavet til europæer, der bor der i længere tid. Det lignede en by i Sydfrankrig.

Der var tid til et hvil på hotellet inden turen gik hjemad og så afsted mod San Francisco's lufthavn (SFO, hi-hi). Vi var i god tid, så vi kørte en tur igennem Palo Alto. Det er der hvor de velstillede bor, så store villaer og mærkevarer butikker i hovedgaden.

I SFO var lige tid til lidt mad, inden vi skulle sige farvel til Mikkel og igennem sikkerhedskontrollen . Der var den sædvanlige sikkerheds port udskiftet med noget, som lignede en brusekabine, som man skulle stille sig ind i med armene over hoved. Et øjeblik tænkte jeg: " Yes! Beam me up to Denmark, Scotty!", men blev hurtigt afbrudt af en sur dame, der på skærmen havde set, at jeg havde noget i baglommen, som VAR tom!! Det var så mistænkeligt at jeg skulle have tjekket mine hænder for krudt. Maskinen viste vist kun håndsved, så vi fik lov til at gå videre, pyha!

Hurtigt om bord i maskinen til 10,5 timers flyvetur. Efter 5 timer lykkedes det os at få nogle timers søvn, inden vi blev vækket med morgenmad: en sandkage, en drikkeyogurt, en kop kaffe og en mint. Hvor fa'en er min croissant?

I Heathrow havde vi kun en time til at nå flyveren til København. Det tog et kvarter at komme ud af flyveren og 10 min. at komme til nyt sikkerhedstjek, hvor der var en mega kø. Heldigvis fik vi lov til at bruge fast-lane, så vi kom hurtigt til selve sikkerhedstjekket, hvor jeg selvfølgelig bippede! Det tog evigheder for den lille dame, der undersøgte mig. Det havde været hurtigere at smide alt tøjet og tage det på igen. Andrea kom efter mig og måtte ikke gå igennem før jeg var clearet, men heldigvis gik hun rent igennem.

Vi havde nu 20 min. til at komme til afgangshal B, som ligger 15 min. væk, galop-galop gennem en menneskefyldt afgangshal med håndbagage og en "so fluffy" udstoppet enhjørning, ned af en meget lang rulletrappe, ind i et tog til hal B og så en spurt til gate 42.

Placeret i flyet glædede vi os bare til at lande igen og 1,5 timer senere var vi i København. Vi havde leget "spot en kendt" i LA og vi skulle helt til Kastrup før det lykkedes: politimanden, der tjekkede vores pas var med med i TV2's "CPH Lufthavnen". Mission Accomplished. Så nu kunne vi stille og rolig hente vores tunge kufferter og gå ud til Morfar, som var så sød at hente os og kører os hjem til Laura.

        Slut på en dejlig tur

Lørdag: Outlet-Day

Gilroy, here we come! Vi startede dagen med en solid morgenmad på hotellet, man skal ikke shoppe på tom mave.
Ind i bil med et tomt bagagerum og så afsted på motorvejen. Sammenfletningerne er enorme, vi kørte på et tidspunkt på 4. etage.

Velankommet til Gilroy, som består af 4 butiksområder, startede vi fra en ende af, og arbejdede os stille og roligt gennem de forskellige forretninger. I hver butik kom en medarbejder os i møde og fortalte os hvad han/hun hed og at nu måtte vi endelig sige til, hvis vi havde brug for hjælp. Et enkelt pip og de endevendte butikken for at finde det vi skulle bruge, fantastisk. Forklaringen kom, da vi skulle betale: de arbejder på kommision og vi skulle sige navnet på den, der havde hjulpet os. Halvvejs igennem forretningerne var det svært at huske om det nu var Vanessa eller Patricia hun hed, og nogle gange var, der flere venlig sjæle, som havde været iden over og hvem skulle have æren? Livet  er fuldt af svære beslutninger....:-)

Da vi var kommet igennem det 2. område, var luften ved at gå af shoppe-ballonen og bagagerummet ved at være fuldt, så der blev gearet lidt ned. Der blev overvejet om vi overhoved kunne have det hele med hjem.
I det sidste område var vi kun i 2 forretninger: Reebok og Bose. Bose var kun for at ose. Vi fik en fremvisning af det sidste nye: tv med Bose højtalere indbygget. Fantastisk lyd, surround sound, subwoofer. Ingen synlige højtaler ingen ledninger og med en remote, som var enkel i design og brug. Mikkel gjorde opmærksom på at Fars dag nærmede sig, meeeen....

Inden shoppedagen sluttede, skulle vi lige forbi Frys, som er et kæmpe elektronik varehus. Alt hvad, der skal strøm eller batterier til, kan man få der, plus div. tilbehør. Shoppe-genet fik lige brugt de sidste kræfter.

Tilbage på hotellet begyndte Andrea og jeg at pakke og, hurra, det kunne alt sammen være der. Mens vi pakkede gik Mikkel på nettet og tjekkede os ind på flyene hjem og sørgede for at vi kunne have en ekstra taske med.
Vi slæbte taskerne ned i fitness rummet, hvor der stod en vægt, så vi kunne se om de enkelte tasker var for tunge. Mens der blev vejet, fik Andrea sig lige en tur på løbebåndet. På trods af en hård shoppedag var der stadig mere energi tilbage.

Aftensmaden blev indtaget på Appelsbee's, som er en sportsbar. Vi startede også med at hænge ud i baren med Frozen Margaritas (Drea fik Cola), mens vi studerede menukortet.
Ved bordet startede vi ud med en super frisk tjener, som desværre blev skiftet ud med en, som var kommet tilbage fra pause. Han skulle nok have taget sig en x-tra halv time, for servering var ham så inderlig ligegyldigt, det er ikke noget man ellers ser noget til i USA. Der blev kun givet drikkepenge efter reglerne.

lørdag, juni 02, 2012

Fredag: Vi er på vejen igen - nu med køer

Vi måtte bare se Hollywood-skiltet inden vi kørte mod San José, men hvor ser man det bedst. Hurra for Google, der var flere valgmuligheder og vi valgte at køre op til Griffith Observatory, som desværre først åbnede senere på dagen, ellers havde vi nok kigget på rigtige stjerner. Nå, men skiltet fik vi da at se, og der var en flot udsigt over LA. Så vendte vi næsen mod San José ad Highway 5. Lang lige vej gennem et stor fladt landskab. Vi så appelsinplantager og grøntsagsmarker, store og frodige takket være intensiv vanding. Kvægbrug, hvor der var kvæg så langt øjet rakte. Det så ud som om de gik på den bare jord, hvad dælen spiser de? Da vi stoppede for at spise, trådte vi ud i en varme mur. Mikkel havde købt sig en is, så vi måtte skynde os ind i bilen til airconditionen, så den ikke smeltede inden han fik den spist....:-) Da vi nærmede os San José, kom bjergene tilbage. Det var sjovt at se de store trucks kæmpe sig op ad bakke. Et sted, hvor nedturen var meget stejl, var der ramper fornede til at stoppe løbske trucks, der ikke kunne bremse. Vi nåede hotellet sent på eftermiddagen, efter at Mikkel havde kørt os rundt i Cisco-land. Der er godt nok stort.  Efter at have frisket os op, tog vi ud for at spise. Vi fandt en italiensk restaurant, som var mega-stor. Der var ventetid på at få et bord, så vi blev udstyret med en himstregims med et lille blinkende rødt lys. Vi brugte ventetiden til at diskutere, hvad der mon ville ske med den når bordet var klart. Ville den blive grøn eller ville den begynde at bippe? Nå vi glemte den lidt indtil den begyndte at tænde flere og flere røde lys. Den lignede et rumskib,der var ved at lette: Only in America. Da vi endelig sad gik det tjept, men maden var fantastisk og betjeningen god på trods af de spænede rundt som små myrer. På vej tilbage til hotellet kørte vi op til  et udsigtspunkt. Det var fantastisk at se alle lysene fra byerne, bilerne, der kørte på bjergene overfor og flyene, som landede i San José s lufthavn. Imorgen står den på outlet, så nu godnat.

fredag, juni 01, 2012

Torsdag: Stjernestøv og strandsand

Hollywood Boulevard er svær at betræde det første stykke vej, for man går og kigger ned i jorden hele tiden for at se, hvilke stjerner man træder på, og når dem der kommer imod een også går sådan, så har vi balladen. Udenfor "The Chinese Theater" stod selveste Darth Vader og hyggesnakkede med folk, indtil han måtte smide masken. Inden under stod en meget svedende sort ung mand. Det tog lidt af magien væk, men pyt med det, for nu var der alle hånd og fod aftrykkene og vi kunne gå i stjernernes fodspor. Andrea passer sko med Nikolas Cage, Jack Lemmon satte sit spor på min fødselsdag og Sean Connery var en af de få der havde taget sko og strømper af. Aftryk af stilethæle ser fjollede ud i cement!!! Vi havde nu befundet os i LA i 24 timer uden at møde en kendt, det måtte vi gøre noget ved. Løsningen hed "Madame Tussaud". Der mødte vi dem alle, selv dem, der er døde.  Figurerne var udstillet så man kunne stille sig ved siden af og så tage billeder. De fleste af dem var så livagtige at vi var nødt til at prikke til dem. Efter byen drev varmen os ud til Venice Beach, hvor der var et leben af boder med souvenirs, mad og medicinske pot-boder. Styrketrænende muskelbundter (dette er en overdrivelse: der var kun en, som holdt pause), mini tennisbaner, skaterbane, cykler på stierne og masser af spøjse mennesker. Vi kæmpede og gennem sandmasserne og nåede endelig havet og fik dyppet tæerne i Stillehavet. Andrea gad ikke tage skoene af, men jeg tror det er for at have en god undskyldning for at tage tilbage hertil, Mikkel siger at det skal man nemlig prøve..:-) PS: husk aldrig mere K F C!!!!

Onsdag: Universal Studios - underholdning med 150 km/t

Hvad er mere naturligt, når man ankommer til LA, end at styre lige mod stjernerne? Vi kørte direkte fra Highway 101 til Universal Studios, hvor vi ved indgangen selvfølgelig blev udstyret med VIP pas (bare rolig, vi havde selv betalt for dem). VIP passet gav os mulighed for at komme forest i køen ved forlystelserne og det var en god investering, som sparede os en hel del tid. Der var lange køer ved de mest populære forlystelser og de var også fantastiske: vi kørte i rutsjebane med "The Simpsons"  uden at flytte os en meter. I "Jurassic Park" blev vi angrebet af  T- R ex & co, undslap med nød og næppe. Det var rart at få kølet angstens sved af bagefter ved en watercooler: to store ventilatorer, der forstøver og blæser vand, sjuuper-sjuuper. På  turen rundt i studio byen er der indlagt et lille 4-D indslag, hvor King Kong og T-Rex slås rundt om vognen, godt det ikke var 5-D (hvor mange -D kan der være?). Studieturen afsluttede med en tur ad Wisteria Lane, over torvet fra bla "Tilbage til Fremtiden" , forbi en fake-Lake og ud gennem en opstilling af kendte film-biler. Til sidst blev vi mætte af stjernestøv og begav os afsted med kurs mod hotellet, hvor vi dejsede omkuld efter en gang australsk oksekød på Outback, hvor de også serverer Mikkels absolutte favorit: Blooming Onion - han måtte dog slås med en meget træt Andrea om den.

torsdag, maj 31, 2012

Tirsdag: Ned ad Highway 1

Så afsted mod LA ad Highway 1 langs kysten. Første stop Santa Cruz, som er hippiernes Marienlyst. Andrea og jeg fik os en gang french tast og Mikkel fik en omelet, der hed "Mike's mess", som var, tror vi, alle omeletter i en. 2/3 igennem måtte han give fortabt.  Tilbage mod bilen måtte vi lige ind i en musikforretning og kigge på guitarer, ditto pedaler og forstærkere. Vi fandt en gulvbas og overvejede om den kunne gå som "håndbagage". Santa Cruz har en del spillesteder og det viste sig at der havde været blues-festival i sidste uge. Der havde været mange af de gamle kendinge på plakaten - Doobie, Los Lobos, Johnny Lang, Los Lonley Nboys, Elvin Bishop og mange andre. Surt at misse. Videre ned ad kysten. Op ad bjerge, ned ad bjerge, med vekslende beplantning og hele tiden med Stillehavets blå brusen til højre. Det var fantastisk smukt. Hele vejen er der udsigtsholdepladser, og vi kunne have holdt ved dem alle. Nu var det bilens tur til at være tørstig. GPS'en viste en Shell-tank længere fremme og den mente vi nok at kunne finde uden yderligere GPS hjælp, men Andrea insisterede og tak for det. Dybt mellem reedwoods stod 2 små Shell-stander med et skilt : "Last chance in 40 miles". Så var det blevet tid til at spise igen. Målet var en berømt burger-restaurant med udsigt over havet: Nephentes. Der var dog proppet med folk, så vi valgte at besøge restaurantens cafe, som lå en etage længere nede. Mikkel fordøjede stadig omeletten og Andrea og jeg var mere til noget let, så det passede fint. Havde vi syntes at vi havde kørt bjergkørsel inden, var det intet mod den næste del af turen. Den ene fantastiske udsigt afløstes af den næste, så smukt, så smukt. Længere fremme kom vi igennem USA' nyttehave. Kæmpe grøntsagsmarker, hvor der blev høstet på livet løs med håndkraft!!!  Vi blev inviteret til at deltage i den årlige artiskok-festival via de kæmpe billboards langs vejen og markerne, hvor artiskokplanterne stod med hovederne nikkende i vinden. De lignede håndukker. Fantastiske strande med sæler, kite-surfere og et par hobos, der sad og hyggede med en flaske pullimut. De skulle straks vide, hvor vi kom fra og ville give hånd (hvor fa'en er håndspritten, når man har brug for den?). Nå, men tilgengæld fik Mikkel det billede af Highway 1-skiltet, som han gerne ville have. Vi var efterhånden kommet tæt på LA og begyndte at overveje om vi skulle tage det sidste stykke med. Kørte dog af ved Santa Barbara, som er de riges paradis. Der er en del stjerne, der har huse her. Vi fandt en fransk pandekage-restaurant med WI-FI, så vi kunne finde nattely via iPad'en, mens vi spiste. Andrea er overbevist om at der også sad en kendt i restaurenten, udfra tjenerens reaktion, hun kendte ham bare ikke... :-( Har tjekket in på Best Western og håber på at sove længere end til kl. 04 imorgen.

tirsdag, maj 29, 2012

Andrea skriver om mandag aften

Vi gik ned til området Fishermans Wharf, og tog på udkig der. Da vi så havde været der i et stykke tid fandt vi en resturant. Ursula fik steak, Mikkel fik fisk og Andrea fik en fiske sandwich (crabcake clubsandwich). Vi skyndte os hjem, da vi vågnede kl. 4 om morgenen, og alle var trætte. Idag vågnede vi lige så tidligt, kl. 5, men lå bare og dasede, til at kontoret sagde at der var morgenmad. De havde stillet kaffe, cornflakes, frugt, kakao, osv. Op, så vi tog bare for os. Nu skal vi så pakke og komme afsted mod Los Angeles. /Andrea

Mandag: Op og ned i San Francisco

I dag har vi været på rigtig sightseeing i San Franciso. Vi starede med at vågne kl. 4:00 - jetlag. Andrea elskede det, så havde hun tid til at gøre sig klar, og mentalt indstille sig på at være i USA. Vi tog til Lori's Diner på Mason - den originale 50'er-stil diner, hvor vi fik Eggs Benedict og Andrea fik en "Cable Car" - pandekager, røræg, pølser og bacon - ren smovs.
http://www.lorisdiner.com/index.php/locations/mason

For enden af Mason har cable car til Fisherman's Wharf endestation, så den lå ligefor. Fantastisk tur, op og (meget, meget stejlt) ned flere gange, og igennem spændende boligområder inden vi kom til vandet. Vi måtte bare samme vej tilbage.

Over Golden Gate til Sausalito, som viste sig fra mest charmerende side - på trods af at det var Memorial Day week-end, og derfor fyldt med "indfødte" turister. Rent Hornbæk/Skovshoved, men også lidt flippet.

Videre til Petaluma, der har gode outlets - Andrea fik læderjakke og Van's lærredssko samt alt det løse. Ursula nyt ur på bryllupsdagen.

Lombard Street blev lige klaret på hjemturen, der var kø over to bakker inden vi kunne komme ned, men det var det værd. Dog var det endnu mere sindsygt at sløjfe rundt og køre ned af nabogaden Filbert, der er ligeså stejl - men den går lige ned! Chevrolet Impala har OK bremser. Vi fik taget en del af de stejle gader - Bullit kan godt lægge sig.

Mikkel lagde flg. opdatering på Facebook:  Har et nyt favorit burgersted - Burgermeisters i San Francisco. Fantastisk saftigt kød, perfekte fritter, og deres signaturburger er med bløde røde løg, avocado og ristede champignon (sådan en hvor man tænker: "ja selvfølgelig - perfekt kombination - why didn't I think of that") - Mikkel's madpyramide i een mundfuld. Og vanillieshakes med kirsebær på toppen, der efterhånden kryber ned gennem glasset og lægger sig i bunden som et tyggegummi i en Snurretop. Jeg skulle bæres derfra.
http://www.burgermeistersf.com/ 

mandag, maj 28, 2012

Søndag: Flyvetur

Vi kom godt afsted fra Heathrow, dog med lang ventetid i flyet ved gaten i 27 grader uden ventilation - den var hård. Pasta med basilikum til de sunde og Chicken Tikka Masala til Ursula - den smagte som en nattevagts mikrobølgebox. Turen tog 10 timer, men føltes som 20 - vi havde iPads og Morgenfacisten Jyllandspesten, så der var lidt underholdnong. Rigeligt med premierefilm. Andrea: Vores tur til London startede godt ud med medvind og tidligere afsted, men da Heathrow er en meget travl lufthavn, måtte vi flyve i ring 3-4 gange. Man blev lidt utålmodig. Men - vi så dog London Eye og Big Ben fra flyveren, så det var alligevel spændene.

søndag, maj 27, 2012

Søndag: Afsted, afsted

Vi er på vejen igen! - vel ankommet til Heatrow er vi nu klar til at gå ombord i en 747. Pigerne rykker, så det bliver bare denne lille opdatering. Fish & Chips, Club Sandwich har styrket humøret, der nu er extremt højt. Mere om 11:30 timer.