Søndag: Næsen hjemad

Efter morgenmaden skulle vi lige have den sidste sightseeing med. Mikkel kendte et kinesisk supermarked i Bilka-størrelse, som han syntes vi skulle se, så afsted det gik.

Kinesere er ikke særlig høje, så som 3 kæmper gik vi rundt i de lange gange og osede de mange særprægede fødevarer. Grøntsagsafdelingen var fyldt af mærkelige  sager og det var rart at se en champignon og en agurk indimellem. I fiskeafdelingen var der store akvarier med levende fisk. I et af dem var der torsk i bunke (bur-torsk?), det var fiskeplageri.

Så gik turen til indkøbscentret for at besøge AppleStore. Rasmus' iPad havde problemer med mikrofonen. Der var lige åbnet og alligevel var butikken som en myretue. Vi blev henvist til Genius-desk, hvor en flink mand undersøgte sagen. Dommen var at iPad'en skulle udskiftes, og da der stadig var 12 dage tilbage af garantien kunne vi bare få en ny - vi skulle bare lige sørge for en back-up inden. Heldig har man lov at være ind imellem!!

Så rundt i mall'en. I midten af gangarealet kunne man få ordnet øjenbryn, sidde i massagestole, hvis der var kø hos den kinesiske massør eller købe sig en gang solceller til taget.

På vej tilbage kørte vi igennem en gade, hvor stilen var meget europæisk, specielt lavet til europæer, der bor der i længere tid. Det lignede en by i Sydfrankrig.

Der var tid til et hvil på hotellet inden turen gik hjemad og så afsted mod San Francisco's lufthavn (SFO, hi-hi). Vi var i god tid, så vi kørte en tur igennem Palo Alto. Det er der hvor de velstillede bor, så store villaer og mærkevarer butikker i hovedgaden.

I SFO var lige tid til lidt mad, inden vi skulle sige farvel til Mikkel og igennem sikkerhedskontrollen . Der var den sædvanlige sikkerheds port udskiftet med noget, som lignede en brusekabine, som man skulle stille sig ind i med armene over hoved. Et øjeblik tænkte jeg: " Yes! Beam me up to Denmark, Scotty!", men blev hurtigt afbrudt af en sur dame, der på skærmen havde set, at jeg havde noget i baglommen, som VAR tom!! Det var så mistænkeligt at jeg skulle have tjekket mine hænder for krudt. Maskinen viste vist kun håndsved, så vi fik lov til at gå videre, pyha!

Hurtigt om bord i maskinen til 10,5 timers flyvetur. Efter 5 timer lykkedes det os at få nogle timers søvn, inden vi blev vækket med morgenmad: en sandkage, en drikkeyogurt, en kop kaffe og en mint. Hvor fa'en er min croissant?

I Heathrow havde vi kun en time til at nå flyveren til København. Det tog et kvarter at komme ud af flyveren og 10 min. at komme til nyt sikkerhedstjek, hvor der var en mega kø. Heldigvis fik vi lov til at bruge fast-lane, så vi kom hurtigt til selve sikkerhedstjekket, hvor jeg selvfølgelig bippede! Det tog evigheder for den lille dame, der undersøgte mig. Det havde været hurtigere at smide alt tøjet og tage det på igen. Andrea kom efter mig og måtte ikke gå igennem før jeg var clearet, men heldigvis gik hun rent igennem.

Vi havde nu 20 min. til at komme til afgangshal B, som ligger 15 min. væk, galop-galop gennem en menneskefyldt afgangshal med håndbagage og en "so fluffy" udstoppet enhjørning, ned af en meget lang rulletrappe, ind i et tog til hal B og så en spurt til gate 42.

Placeret i flyet glædede vi os bare til at lande igen og 1,5 timer senere var vi i København. Vi havde leget "spot en kendt" i LA og vi skulle helt til Kastrup før det lykkedes: politimanden, der tjekkede vores pas var med med i TV2's "CPH Lufthavnen". Mission Accomplished. Så nu kunne vi stille og rolig hente vores tunge kufferter og gå ud til Morfar, som var så sød at hente os og kører os hjem til Laura.

        Slut på en dejlig tur

Lørdag: Outlet-Day

Gilroy, here we come! Vi startede dagen med en solid morgenmad på hotellet, man skal ikke shoppe på tom mave.
Ind i bil med et tomt bagagerum og så afsted på motorvejen. Sammenfletningerne er enorme, vi kørte på et tidspunkt på 4. etage.

Velankommet til Gilroy, som består af 4 butiksområder, startede vi fra en ende af, og arbejdede os stille og roligt gennem de forskellige forretninger. I hver butik kom en medarbejder os i møde og fortalte os hvad han/hun hed og at nu måtte vi endelig sige til, hvis vi havde brug for hjælp. Et enkelt pip og de endevendte butikken for at finde det vi skulle bruge, fantastisk. Forklaringen kom, da vi skulle betale: de arbejder på kommision og vi skulle sige navnet på den, der havde hjulpet os. Halvvejs igennem forretningerne var det svært at huske om det nu var Vanessa eller Patricia hun hed, og nogle gange var, der flere venlig sjæle, som havde været iden over og hvem skulle have æren? Livet  er fuldt af svære beslutninger....:-)

Da vi var kommet igennem det 2. område, var luften ved at gå af shoppe-ballonen og bagagerummet ved at være fuldt, så der blev gearet lidt ned. Der blev overvejet om vi overhoved kunne have det hele med hjem.
I det sidste område var vi kun i 2 forretninger: Reebok og Bose. Bose var kun for at ose. Vi fik en fremvisning af det sidste nye: tv med Bose højtalere indbygget. Fantastisk lyd, surround sound, subwoofer. Ingen synlige højtaler ingen ledninger og med en remote, som var enkel i design og brug. Mikkel gjorde opmærksom på at Fars dag nærmede sig, meeeen....

Inden shoppedagen sluttede, skulle vi lige forbi Frys, som er et kæmpe elektronik varehus. Alt hvad, der skal strøm eller batterier til, kan man få der, plus div. tilbehør. Shoppe-genet fik lige brugt de sidste kræfter.

Tilbage på hotellet begyndte Andrea og jeg at pakke og, hurra, det kunne alt sammen være der. Mens vi pakkede gik Mikkel på nettet og tjekkede os ind på flyene hjem og sørgede for at vi kunne have en ekstra taske med.
Vi slæbte taskerne ned i fitness rummet, hvor der stod en vægt, så vi kunne se om de enkelte tasker var for tunge. Mens der blev vejet, fik Andrea sig lige en tur på løbebåndet. På trods af en hård shoppedag var der stadig mere energi tilbage.

Aftensmaden blev indtaget på Appelsbee's, som er en sportsbar. Vi startede også med at hænge ud i baren med Frozen Margaritas (Drea fik Cola), mens vi studerede menukortet.
Ved bordet startede vi ud med en super frisk tjener, som desværre blev skiftet ud med en, som var kommet tilbage fra pause. Han skulle nok have taget sig en x-tra halv time, for servering var ham så inderlig ligegyldigt, det er ikke noget man ellers ser noget til i USA. Der blev kun givet drikkepenge efter reglerne.

Fredag: Vi er på vejen igen - nu med køer

Vi måtte bare se Hollywood-skiltet inden vi kørte mod San José, men hvor ser man det bedst. Hurra for Google, der var flere valgmuligheder og vi valgte at køre op til Griffith Observatory, som desværre først åbnede senere på dagen, ellers havde vi nok kigget på rigtige stjerner. Nå, men skiltet fik vi da at se, og der var en flot udsigt over LA. Så vendte vi næsen mod San José ad Highway 5. Lang lige vej gennem et stor fladt landskab. Vi så appelsinplantager og grøntsagsmarker, store og frodige takket være intensiv vanding. Kvægbrug, hvor der var kvæg så langt øjet rakte. Det så ud som om de gik på den bare jord, hvad dælen spiser de? Da vi stoppede for at spise, trådte vi ud i en varme mur. Mikkel havde købt sig en is, så vi måtte skynde os ind i bilen til airconditionen, så den ikke smeltede inden han fik den spist....:-) Da vi nærmede os San José, kom bjergene tilbage. Det var sjovt at se de store trucks kæmpe sig op ad bakke. Et sted, hvor nedturen var meget stejl, var der ramper fornede til at stoppe løbske trucks, der ikke kunne bremse. Vi nåede hotellet sent på eftermiddagen, efter at Mikkel havde kørt os rundt i Cisco-land. Der er godt nok stort.  Efter at have frisket os op, tog vi ud for at spise. Vi fandt en italiensk restaurant, som var mega-stor. Der var ventetid på at få et bord, så vi blev udstyret med en himstregims med et lille blinkende rødt lys. Vi brugte ventetiden til at diskutere, hvad der mon ville ske med den når bordet var klart. Ville den blive grøn eller ville den begynde at bippe? Nå vi glemte den lidt indtil den begyndte at tænde flere og flere røde lys. Den lignede et rumskib,der var ved at lette: Only in America. Da vi endelig sad gik det tjept, men maden var fantastisk og betjeningen god på trods af de spænede rundt som små myrer. På vej tilbage til hotellet kørte vi op til  et udsigtspunkt. Det var fantastisk at se alle lysene fra byerne, bilerne, der kørte på bjergene overfor og flyene, som landede i San José s lufthavn. Imorgen står den på outlet, så nu godnat.

Torsdag: Stjernestøv og strandsand

Hollywood Boulevard er svær at betræde det første stykke vej, for man går og kigger ned i jorden hele tiden for at se, hvilke stjerner man træder på, og når dem der kommer imod een også går sådan, så har vi balladen. Udenfor "The Chinese Theater" stod selveste Darth Vader og hyggesnakkede med folk, indtil han måtte smide masken. Inden under stod en meget svedende sort ung mand. Det tog lidt af magien væk, men pyt med det, for nu var der alle hånd og fod aftrykkene og vi kunne gå i stjernernes fodspor. Andrea passer sko med Nikolas Cage, Jack Lemmon satte sit spor på min fødselsdag og Sean Connery var en af de få der havde taget sko og strømper af. Aftryk af stilethæle ser fjollede ud i cement!!! Vi havde nu befundet os i LA i 24 timer uden at møde en kendt, det måtte vi gøre noget ved. Løsningen hed "Madame Tussaud". Der mødte vi dem alle, selv dem, der er døde.  Figurerne var udstillet så man kunne stille sig ved siden af og så tage billeder. De fleste af dem var så livagtige at vi var nødt til at prikke til dem. Efter byen drev varmen os ud til Venice Beach, hvor der var et leben af boder med souvenirs, mad og medicinske pot-boder. Styrketrænende muskelbundter (dette er en overdrivelse: der var kun en, som holdt pause), mini tennisbaner, skaterbane, cykler på stierne og masser af spøjse mennesker. Vi kæmpede og gennem sandmasserne og nåede endelig havet og fik dyppet tæerne i Stillehavet. Andrea gad ikke tage skoene af, men jeg tror det er for at have en god undskyldning for at tage tilbage hertil, Mikkel siger at det skal man nemlig prøve..:-) PS: husk aldrig mere K F C!!!!

Onsdag: Universal Studios - underholdning med 150 km/t

Hvad er mere naturligt, når man ankommer til LA, end at styre lige mod stjernerne? Vi kørte direkte fra Highway 101 til Universal Studios, hvor vi ved indgangen selvfølgelig blev udstyret med VIP pas (bare rolig, vi havde selv betalt for dem). VIP passet gav os mulighed for at komme forest i køen ved forlystelserne og det var en god investering, som sparede os en hel del tid. Der var lange køer ved de mest populære forlystelser og de var også fantastiske: vi kørte i rutsjebane med "The Simpsons"  uden at flytte os en meter. I "Jurassic Park" blev vi angrebet af  T- R ex & co, undslap med nød og næppe. Det var rart at få kølet angstens sved af bagefter ved en watercooler: to store ventilatorer, der forstøver og blæser vand, sjuuper-sjuuper. På  turen rundt i studio byen er der indlagt et lille 4-D indslag, hvor King Kong og T-Rex slås rundt om vognen, godt det ikke var 5-D (hvor mange -D kan der være?). Studieturen afsluttede med en tur ad Wisteria Lane, over torvet fra bla "Tilbage til Fremtiden" , forbi en fake-Lake og ud gennem en opstilling af kendte film-biler. Til sidst blev vi mætte af stjernestøv og begav os afsted med kurs mod hotellet, hvor vi dejsede omkuld efter en gang australsk oksekød på Outback, hvor de også serverer Mikkels absolutte favorit: Blooming Onion - han måtte dog slås med en meget træt Andrea om den.